Herunder finder du nogle af mine tvær-/flerfaglige forløb.
Jeg skriver om materialerne og om nogle af de idéer vi har brugt i min klasse, men jeg har ikke lagt det ind i en færdige plan/struktur, da jeg forestiller mig, at vi gør tingene forskelligt.
Kig på det - og brug det af det, som du synes passer til din klasse.
I mine klasser har vi næsten altid en bamse-uge i indskolingen. Det er ikke altid en hel uge, hvis det ikke lige passer - men normalt mindst 3 sammenhængende dage.
Vi vejer og måler bamserne og skriver om dem i en formbog.
Vi tager billeder af elev med bamse, som printes og sættes ind og skrives om (på en af de valgfrie sider)
Der bliver også læst historier for bamserne, og de er med til at spise madpakker. Og så får bamserne en overnatning på skolen! Vi putter dem pænt inden vi går hjem fra skole.
Bamseløbet er også en del af ugen.
Dokumenterne kan hentes her.
I min klasse (en 2. klasse) havde vi en uge med masser af fodbold.
Blandt andet spillede vi morgen-fodbold hver dag i ca. 15 minutter - en dejlig start på dagen.
Jeg har lavet en del opgaver, hvor de faglige mål er lavet fodboldrelaterede.
Du finder danskhæftet her (side 6 - 14 kunne eleverne frit vælge fra) og matematikhæftet her.
Du kan meget let "plukke" i opgavehæfterne, hvis du ikke synes, at opgaverne passer til dine elever.
Vi lavede også fodboldkort - skabelonen til disse kan du finde her.
Alle data om spillerne blev genereret ved hjælp af terninger (med forskelligt sideantal), spillernes navne blev fundet ved lodtrækning (eleverne bidrog med masser af for- og efternavne) - og i løbet af ugen spillede eleverne fodboldkort på skift.
Eleverne valgte en masse navne, som jeg skrev og klippede ud.
Hver gang de lavede et kort, skulle de trække et for- og et efternavn og lime på.