I flere år har jeg interesseret mig meget for matematisk opmærksomhed i 0. klasse. Personligt finder jeg det meget spændende, at det er her elevens første møde med skolen og skolens fag foregår - og det er derfor meget vigtigt, at eksempelvis tallene læres og introduceres med en legende tilgang. Det er blandt andet derfor, at jeg laver forskellige spil og aktiviteter til talområdet - og den del af dem kan du finde her.
Mange af mine materialer kan anvendes både i 0. og 1. klasse. Hvis materialet er lavet målrettet 0. klasse, så vil det ligge under denne fane - og på samme måde vil materialet ligge under "Indskoling", hvis jeg har lavet det med denne anvendelse for øje.