Denne lille aktivitet går blot ud på at slå med 10-sidet terning og derefter skrive ordet, der svarer til tallet på terningen. Slår eleven samme tal igen, så skrives ordet igen. Den sidste side i dokumentet er et skriveark, som kan bruges til opgaven.
Eller eleverne kan skrive en sætning, hvori ordet indgår.
Jeg har lavet 12 forskellige spilleplader, som du finder her.
Spil er sjovt.
Til et spil, der kan kombinere dansk og matematik har jeg lavet bogstaver á la WordFeud.
Bogstaverne er lavet efter en liste (antal og point), som jeg fandt på nettet. Om det er den helt rigtige fordeling af points og antallet af bogstaver garanterer jeg ikke.
Det er til gengæld let at lave flere kopier/print af udvalgte bogstaver, som den aktuelle aldersgruppe mangler.
Ligeledes kan du lade være med at printe side 18 - og på den måde undgå q, x og z.
De er lavet i et format, hvor der er 6 bogstaver pr. A4-side, og finder du dem for små er det ret enkelt at printe på A3 i stedet.
Med den viste størrelse bogstavbrikker kan eleverne med fordel spille lægge bogstavbrikkerne på gulvet - på den måde er de fysiske begrænsninger mindre.
Der kan spilles i par eller i 3-mandsgrupper; to par/grupper mod hinanden, så ventetiden ikke bliver for lang.
Side 19-26 i filen er mønstersider, som er oplagte at kopiere på bagsiden - ét mønster pr. spil. Så er det let at sorterer bogstaverne i rette spil igen, hvis de skulle blive blandet.
God fornøjelse.
Til vores fejring af, at vi havde lært alle bogstaverne, havde jeg skrevet en lille sang.
Du kan hente den her.
Et lille meget simpelt spil, hvor eleverne flytter rundt langs kanten af juletræet, siger bogstaverne, og markerer med en bingobrik. Vinderen er den, der først får dække alle sine bogsatver.
Vælg selv, om de markerede springes over - eller om de fortsat tæller med, når eleverne lander på dem.
I min klasse spillede eleverne på individuelle plader, men de kan også spille på den samme, men i så fald, vil spillet afsluttes hurtigere.
Bogstaverne på dette spil har jeg valgt ud fra, de bogstaver, vi var nået igennem i "Bogstavbogen" i slutningen af november måned det år.
Du kan hente juletræs-spillepladen her.
Ved en tidligere lejlighed har jeg lavet de 120 hyppigste ord i 15 cm X 15 cm rammer.
De har forskellige anvendelsesmuligheder - bl.a. passer de i plasticlommerne til Bee-Bot.