Decimaltals-yatzy

En lille aktivitet, der er med til at holde fokus på positionerne i decimalerne.

Reglerne ligner yatzy-reglerne en del, men dog skal hver elev have sin egen spilleplade og selv skrive sine tal.

Sammen med to forskellige udgaver af spillet kan du finde mere detaljerede spilleregler her.

 

Elevens spilleplade

Brøkregnehistorier

I forbindelse med arbejde med brøker, kan eleverne med fordel producere regnehistorier til hinanden. På min skole har en 5. klasse for nyligt arbejdet med disse ark

Jeg har lavet arkene i to forskellige sværhedsgrader, så der er mulighed for differentiering - det grønne sæt er lidt lettere end det blå sæt (farven på overskriften på arkene). Når eleverne arbejder med det blå sæt bliver regnearten nemlig bestemt af et terningslag.

Eleverne laver deres egen historie med et spørgsmål, og herefter viser de deres eget løsningsforslag nederst på arket.

Tanken er at løsningsdelen afslutningsvis klippes af regnehistorien og derefter kan klassekammeraterne løse opgaven, og få tjekket løsningen på den afklippede lap med samme nummer. Dernæst kan de spørgen den elev, der har lavet opgaven, hvis der skulle opstå tvivl eller uenighed. Til hvert sæt er der nummerede ark fra 1 til 30.

Vi har købt et sæt med 3 X 16 terninger hos linaa.dk (dette er ikke reklame) - og disse terninger har forskellige stambrøker på hhv. de røde, hvide og grønne. Valg af terning kan også være en differentieringsmulighed, idet de er forskellige.

 

Eksempel på elevarbejde.

Omsætning mellem brøk og procent.

Toppen af første ark med omsætningsopgaver.

På disse tre ark kan eleverne arbejde med omsætning ml. decimaltal, brøker, procent og diagram. 

 

Domino

Eksempler på dominobrikker.

Forrige gang jeg havde 5. - 6. klasse lavede jeg dette dominospil.

Vi spillede det ikke som rigtig domino, men eleverne lagde blot brikkerne op i rigtig rækkefølge, mens de alle elever kunne se samtlige brikker (i grupper på 2 - 4 elever)

Eleverne skulle finde brøker, procentdiagrammer, procent som tal og decimaltal, der passede sammen. 

For at undgå at dominospillene blev blandet sammen, kopierede jeg forskellige mønstre på bagsiden af brikkerne. På den måde kunne vi altid se, hvilke brikker, der hørte til hvilket spil.

Se mere til både brikker og bagsider her.

Her er min 5. klasse ved at lægge dominobrikkerne... De arbejdede i 3-mands-grupper og kunne godt have brug for en lommeregner til at tjekke nogle omskrivninger.

Tre eksempler på Quiz og Byt kort med brøk/decimaltal/procent.

Disse kort har ofte været brugt som repetition af sammenhængen mellem decimaltal. brøker og procent.

Quiz og Byt er en fin aktivitet til at repetere fagligt stof - ligesom det kan være en fin måde at starte eller slutte en lektion på.

Der er en del af disse, som jeg mener det er en rigtig god idé, at eleverne får lært udendad. 

Samtaleark til brøkarbejde.

Et eksempel på et brøk-samtale-ark.

 forbindelse med arbejdet med brøker og regning med brøker, har jeg anvendt nogle små ark, som eleverne arbejder sammen om af lave.

Det kan være et enkelt ark, som de parvis laver i begyndelsen/slutningen af en time.

Eller hele klassen arbejder med alle arkene i grupper - eller mere organiseret vha. forskellige CL-strukturer.

Jeg gør meget ud af, at eleverne får lavet tydelige forklaringer til de forskellige overskrifter. De laver gerne både tegninger og udregninger.

Jeg har lavet ark med 10 forskellige overskrifter.