Julematematik.

Inspireret af "Funny Money"s opgaver til "Højt fra træets grønne top" gik jeg sidste år i gang med at lave flere åbne opgaver til julesangen.

Min klasse arbejdede med opgaverne som lektier, men det kan laves, som man ønsker.

Det går ud på, at der til hvert vers er 2 opgaver:

Den grønne: noget skal købes, og udgiften føres ind i regnearket.

Den røde: noget andet... Det kan være en mønster, der skal tegnes i GeoGebra - eller noget helt andet (som evt. også skal noteres i regnearket).

Der lægges op til, at eleverne selv bestemmer ex. hvilket juletræ, de vil købe. Eleverne ender altså ikke ud med samme løsninger/svar.

 

God fornøjelse.

 

Der er flere filer til dette - og dem finder du her

Ark til tredje vers

Små konstruktionsopgaver

Eksempel på kort til niveau 3.

Disse arbejdskort kan anvendes som introduktion til GeoGebra.

Der er 24 stk til hvert niveau.

Fra niveau 0 til niveau 4 (de første kan laves i 0. klasse og afhængig af elevernes kendskab og erfaring med GGB, kan niveau 2-4 passe i mellemtrinet).

Niveau 0 og 1 kan med fordel laves i makkerpar, hvor elev A fortæller elev B, hvad han/hun skal tegne, uden elev B ser kortet. Efterfølgende kan der tjekkes om tegningen er udført korrekt.

For at gøre tilgangen let, har jeg også lavet QR-koder, der viser til en præfabrikeret GGB-fil, så eleverne er klar til at gå i gang med det samme.

Kortene har forskellige farver på hvert niveau, så de er lette at sortere efter brug - eller elever skal måske ikke arbejde med samme sværhedsgrad. 

Se evt. mere på den vejledning, der ligger sammen med kortene.

Afleveringer

Et eksempel på en GGB-aflevering i 5. klasse.

I min klasse laver mine elever jævnligt små opgaver i GGB, som de printer og afleverer til mig.

Når de skal printe kræver det i begyndelsen, at vi sætter fokus på, hvordan de sætter deres print op. I løbet af kort tid lærer de at anvende forholdene i skærm:print i printerfunktionen. 

Jeg forventer også at de anvender sidehovedet i printfunktionen til navne og opgavenummer.

Når jeg synes, det er en god idé, er det mest for at eleverne til stadighed holder deres færdigheder ved lige. Der kan godt gå noget tid, hvor vi ikke anvender GGB i undervisningen, så ved at lave afleveringerne får eleverne holdt deres færdigheder ved lige.

Du kan finde denne og nogle andre eksempler på, hvilke opgaver min klasse laver som afleveringer her.

 Der er pt. 5 stk. - men du kan holde øje med siden, der vil løbende komme flere...

NU ER DER 8 STK.

 

Gækkebreve i GGB

En lille hurtig "repetetionsopgave" vedrørende flytninger i GGB.

Lav et gækkebrev!  

Til denne øvelse får eleverne brug for færdigheder angående konstruktion af vinkler med givne størrelser samt spejlingsfunktionen.

Eleverne kan evt. gemme deres fil, når de er i første eller andet stadie (se billedet herunder). 

Når gækkebrevet er lavet med spejlinger - kan næste udfordring være at gå tilbage til den gemte fil. Denne gang flyttes polygonerne vha. 45 graders drejninger, for derefter at sammenligne og opdage hvordan gækkebrevenes udtryk bliver forskellige afhængig af, om der anvendes spejling eller drejning.

 

Starten af gækkebreve - dernæst lavet som hhv. spejlinger og drejninger.

Elevernes arbejder

Mine elever har lavet gækkebreve i GGB.

GGB-lær

Når eleverne skal introduceres til GeoGebra anvender vi meget ofte denne side: GGBlær.dk.

Der er rigtig mange gode opgaver! Siden er dog ikke kun til intro af GGB, men giver mange muligheder for at eleverne (selvstændigt) kan arbejde videre med nye funktioner - eller hente hjælp til teknikaliteter, som de har glemt...

Sitet har elæringsmoduler, der henvender sig til indskoling, mellemtrin og udskolingen. Vi har dog med succes anvendt indskolingsmodulerne i mellemtrinet, hvis det drejer sig om elever, der ikke har arbejdet med GGB i indskolingen. Mellemtrinseleverne kommer ret hurtigt igennem disse - og får mange tekniske færdigheder på relativt kort tid.