GeoGebra

GeoGebra er et rigtig godt matematikværktøj - og findes også som app.

Til rigtig mange opgavetyper er app'en fin (men jeg foretrækker dog med lidt større elever at arbejde på pc).

Eleverne i indskolingen bliver ret hurtigt fortrolige med de forskellige elementære tegne-værktøjer.

Under menuen "Geometri" kan du finde eksempler på aktiviteter med GeoGebra.

 

 

Geoboard

App'en Geoboard findes både som Chrome-app og til iPad. 

Den har mange fordele idet den kan erstatte det traditionelle sømbræt, og på app'en springer elastikkerne ikke 🙂.

Der er også den fordel, at sømbrættet kan udvides til 15 gange 10 søm, så eleverne kan arbejde med større figurer. 

 

Tallenes navne

123 Ninja træner tallenes navne.

inèn af mine favorit-app's i indskolingen er 123 Ninja.

Her kan eleverne selv indtalt tallene fra 0 til 100 og træne udvalgte sekvenser eller alle tallene.

Det fungerer som FruitNinja, hvor tallene flyver over skærmen og eleven skal "slice" det nævnte tal.

App'en er engelsktalende ved download, men det er ret enkelt at indtale tallene på dansk - eller på helt andre sprog. Dette gør naturligvis også app'en anvendelig i fremmedsprogsundervisningen.

 

Ændring af sprog:

Vælg indstillinger (tandhjulet) på app'ens forside

Lås forældrebeskyttelse op

Vælg f.eks. "Numbers 10 to 19"

Aktiver den røde "optageknap" ud for 10 og sig "ti" - stop optagelse igen.

Dette gøres ved hvert tal.

Subitizing med Fingu

Foto af arbejdet med Fingu.

At antalsbestemme uden at tælle kaldes for subitizing.

App'en FINGU er rigtig fin til træning af dette.

Eleven skal med det rigtige antal fingre markere, hvor mange frugter, der er på skærmen.

App'en belønner med glade frugter, når der svares rigtigt - og "straffer" med et surt løg, når der ikke svares korrekt. Så er man ikke til den slags pædagogik - så brug ikke denne app...